Posts Tagged ‘merchandise’
Ko og Ko merchandise :)
Så er der sendt 4 filer til trykkeriet, så de nye Ko og Ko-plakater kan blive trykt – jubiii! Det bliver i første omgang Økoen Olivia, Søkoen Steen, Kolormen Bent og Komel Hassan der udkommer i plakatform og jeg kan egentli´g ikke rigtig vente med at se det færdige resultat…
Pakker med kort – en dejlig succes
Indtil videre består Ko og Ko´s “merchandise” af pakker med ko-postkort – og der kommer naturligvis også mindre pakker med julekort når den tid nærmer sig.
Postkortpakkerne koster 12 kr for 12 forskellige kort og er allerede blevet en rigtig god succes.
Jamen det skulle jo bare være reklame…
Det er lidt sjovt når tingene udvikler sig på en anden måde en forventet…postkortene blev jo oprindeligt lavet som reklamer. Tanken var at de skulle være så søde og sjove at man ville vælge at bruge dem til noget fremfor bare at smide dem ud.
Og det må jeg da sige er lykkedes og især Ko og Ko´s Facebookside er blevet et forum for postkort-snak. Der kommer tit gode forslag til nye køer og der ligger en lang række billeder af kreative måder at bruge kortene derhjemme – for søren hvor det luner…:)
Det der selvfølgelig er vigtigt er at holde den oprindelige tanke for øje, så “projekt ko-kort” ikke går hen og bliver udvandet eller plat…men med så mange sjove køer der endnu mangler at blive tegnet, tager det vist lang tid før det sker Med mindre man selvfølgelig mener stregen allerede er nået med en genganger-ko, en ko i dykkerudstyr eller rumdragt…haha
Mere merchandise i støbeskeen
Nu kommer plakaterne, der bliver uden synlig reklame, og senere følger en malebog. Den kommer muligvis også til at ligge online.
Men verden er min østers (øhhh, det lød bedre på engelsk) og mulighederne er mange – ko-bamser, koplettet undertøj med pukler på ryggen, måske ender vi med at sende en økologisk ko med til månen i Richard Bransons nye turist-raket…