Posts Tagged ‘tips og idéer’

Januar – tid til stofbleer

Flere og flere babyer bruger stofbleer - heldigvis!

Flere og flere babyer bruger stofbleer - heldigvis!

Januar er en af de største måneder salgsmæssigt når vi snakker om salg af stofbleer…julen er ovre og det er tid for at føre nogle af de gode initiativer ud i livet, som man måske har gået og overvejet mens mængderne af juleguf er blevet indtaget. Mange kort til træningscentret eller beslutter på anden vis at lægge livsstilen om til en lidt sundere en af slagsen – og det gælder også småbørnsforældre…

Der er rigtig mange der gerne vil vide mere om stofbleer, og lånepakkerne fra Ko og Ko er konstant udlånt i denne tid – skønt! Jeg kunne jo snakke om stofbleer i timevis hvis jeg fik lov og heldigvis er der mange der ringer eller mailer for at få lidt rundvisning i “junglen”. For det kan virke som lidt af en jungle når man er helt ny potentiel stofblebruger; der er et hav af stofble-mærker, typer, faconer og materialer…

bloggen VASKBARE STOFBLEER er der mange tips og hjælp at hente. Både er der introduktioner til flere populære stofble-mærker, f.eks. Bambinex, BumGenius og Imse Vimse og der er gode tips til hvordan du kommer i gang…og kommer videre hvis du oplever problemer.

Vil du gerne i gang er du til enhver tid velkommen til at kontakte Ko og Ko, enten på telefon 3029 2602 eller mail koogko@koogko.dk – eller begynde med at bestille en prøvepakke med stofbleer, det koster kun fragt samt et depositum på 500kr du får retur efter endt brug.

En supergod erfaring…

Eksempel på stylesheet fra Green Baby

Eksempel på stylesheet fra Green Baby

Ko og Ko har egentlig altid været en basisvare-butik, men her til efteråret kommer der en masse nye varer i butikken der er mere sæsonprægede. Det var temmelig svært at vælge styles ud blandt et hav af flotte muligheder så jeg håber da at jeg får ramt noget af det rigtige…især har jeg jo, som drengemor, temmelig svært ved pigetøj :)

Her i sommer fik jeg den brilliante idé (hvis jeg skal sige det selv) at forsøge at samle en “shopping-gruppe”, folk fra lige præcis mit kundesegment, men spredt over hele landet og af forskellig grad af øko-freakiness. Og via Ko og Ko´s Facebook-side fik jeg samlet et ekspertpanel på 10 kvinder/mødre – fantastisk!

De skønne kvinder, hvor de fleste er kunder i butikken, fik tilsendt katalogerne på sommervarerne 2011 og har siden meldt tilbage med de styles de kunne finde på at købe – og det sjove er at de i mange tilfælde har været ret enige, og det i flere tilfælde var varer jeg ikke selv ville have valgt.

Find hjælp på Facebook

Find hjælp på Facebook

Nu bliver det så spændende at se om vi i fællesskab har valgt netop de ting der sælger – der er i hvert fald meget større sandsynlighed for at det rammer rigtigt nu end da jeg sad alene med det – det kan jeg så melde tilbage om til næste sommer…:)

 Men det har været en rigtig god lektion for mig i hvad man kan bruge netværk til, og at man ikke skal være bange for at spørge selv sine kunder til råds – de har bare været superglade for at få lidt insiderviden om hvad der kommer af nye varer.

En enkelt skrev endda at det ikke var mig der skulle takke hende, men omvendt eftersom det havde været smaddeskægt at være med…men jeg takker nu alligevel, for hjælpen er uvurderlig!

Hvad gik der galt med farvningen?

Klik her for at se Ko og Ko´s udvalg af tekstilfarver til vaskemaskinen

Klik her for at se Ko og Ko´s udvalg af tekstilfarver til vaskemaskinen

Tekstilfarverne fra Ökonorm er desværre helt udgået af produktion og kan ikke længere købes eller skaffes i butikken!

Der er indimellem nogen der har problemer med i farvning med ökoNORMs tekstilfarver, at farverne ikke bliver så mørke og intense som man godt kunne ønske og forvente – og har naturligvis brudt min chickenbrain med hvad der kan være gået galt :)

Husk at følge vejledningen – det hele :)

Umiddelbart er det jo nødvendigt at følge vejledningen til punkt og prikke – og ofte er det der det går galt. Det er vigtigt at huske:

* at farve ved 60 grader – lavere temperaturer kan gøre farverne mindre intense

* at huske at tilsætte husholdningssalt – hvis det mangler fixeres farven ikke nok

* at sørge for at salt og fixermiddel er rimeligt opløst i vandet

Det sker at alle vejledninger er fulgt og alligevel bliver farverne matte…hvad så???

Efter at have snakket med Anne Bak fra Naturlig Beklædning, der har rigtig mange års erfaring med farvning af tekstiler og kemikeren Kurt Borch Christensen fra Seasalt viser det sig at svaret sagtens kunne være, at postevandet indeholder forskellige naturlige og tilsatte kemiske stoffer, der kan variere fra område til område.

Hvor hårdt er vandet i dit område?

Det er en god idé at checke, hvor hårdt vandet er i dit område inden du farver, da det sagtens kan have indvirkning på hvor godt tekstilerne tager imod farven. Hårdt vand indeholder meget kalk og det er forholdsvis nemt at rette op på det ved at tilsætte kaltfjerner til vaskevandet. Du kan undersøge om dit område har hårdt eller blødt vand på din kommunale hjemmeside – du kan også følge linket her:

GEUS – vandets hårdhed i danske kommuner

Prøv at tilsætte afkalker inden og når du farver

Har du meget hårdt vand i dit område kan en løsning være at tilsætte afkalker til maskinen – både når du forvasker tøjet og når du farver.

Jeg bor selv i et område med forholdsvis blødt vand, så der er ikke behov for afkalker, så jeg har ikke kunnet teste teorien. Men jeg har forsøgt mig med at farve med kalkfjerner (den økologiske fra Ulrich) i maskinen og det virkede ikke til at skade farvningen. Så det kunne være en løsning for jer der døjer med hårdt vand.

Du kan købe økologisk afkalkning fra Ulrich hos Dexus – eller vælge et andet afkalkningsmiddel fra f.eks. Matas. Det vigtige er bare at det er et rent produkt, der ikke indeholder en masse unødvendige fyldstoffer som sæbestoffer og andet.

Farvning af uld med tekstilfarverne

Tekstilfarverne fra Ökonorm er desværre helt udgået af produktion og kan ikke længere skaffes!
God fornøjelse med farvningen

Der er flere der har spurgt til at bruge tekstilfarverne til uld og silke og man kan fint bruge dem til at farve de mere sarte tekstiler med, og der vil jeg helt klart anbefale håndfarvning.

Det der er hårdt for de sarte tekstiler (og det der får ulden til at krybe) er den hårde behandling, de får i maskinen når de bliver kastet rundt – men de kan i og for sig godt tåle at blive farvet ved lidt højere temperaturer, hvis du gør det uden at “tæske” for meget rundt i gryden. Jo mere varme man udsætter tøjet for jo mindre bevægelse tåler det. Du kan evt. vælge at farve ved en lidt lavere temperatur, men du skal ikke forvente at resultatet bliver lige så godt.

En fremgangsmåde ville være at varme en gryde med vand op til max. 60 grader og opløse farve, salt og fixermiddel i vandet. Tøjet lægges i og bevæges meget roligt rundt i farveblandingen i 20-30 minutter. Pas på temperaturen og tilsæt evt lidt vand fra eldkedlen, hvis det bliver for koldt. Du bør ikke hælde det varme vand direkte på tøjet, men hold tøjet til side og hæld i.

Når farvningen er færdig kan du skylle i håndvarmt vand – ikke i koldt vand, da temperatur-“chokket” kan få ulden til at filte. Kan tøjet tåle maskinvask kan du skylle det i maskinen.

Tøjet bør være i bevægelse, men som sagt rolige bevægelser, så skulle det gå helt OK – jeg har snakket om det med min uldguru, Anne fra Naturlig Beklædning, der har meget erfaring med at farve uld og hun siger god for behandlingen.

Vil du farve i maskinen kan du vælge det milde uldprogram og farve ved 40 grader – det egner sig dog bedst til de lysere farver…

Jeg var nu lidt mere hårdhåndet da jeg farvede og lagde det i maskinen sammen med noget bomuldstøj – men det var også nogle gamle ting i uld. Kan dit tøj tåle maskinvask, kan du prøve at farve det i maskinen ved 40 grader – det er nemmere, men farver du ved lavere temperaturer end de 60 grader, kan du opleve at farven ikke bliver så intens. Jeg vil så sige, at det ikke var min oplevelse, men jeg vælger her at anbefale det “de kloge” siger :)

Små snedige opfindelser…

Så kom de endelig…de små snedige dimser jeg har ventet på! :)

Hvad siger I til en bodyforlænger eller trøje-seler? Jah, navnene er måske nok lidt underlige, men i mangel af bedre må de gå an.  En bodyforlænger giver måske nok sig selv – det er en elastik-dims man kan knappe på trykknapperne nederst på bodyen og gøre den længere. Det er jo ganske enkelt genialt. Økologisk babytøj er ikke det billigste, så det er super at kunne strække levetiden med nogle ekstra centimeter. Det eneste minus er at der kun er en størrelse trykknapper i stykket, så den kun at bruges til en del af mærkerne, men indtil videre kan den bruges til det økologiske babytøj fra Lotties og uldbody´erne fra Living Crafts.

Trøjeseler fra finske MaM-designDen anden lille snedige dims er trøjeselerne…de fungerer fuldstændig ligesom gammeldags seler, blot bruges de til at holde trøjen på plads og ikke bukserne. Trøjeselerne – eller shirtholder´en, som den hedder på finsk – kan reguleres i længden og er genial i sandkassen, i børnehaven eller hvor ungerne ellers tumler rundt og risikerer “et stykke med bart”.

Prisen for bodyforlængeren er 115 kr for 2 stk – trøjeselerne koster 109 kr pr stk og fås i chokobrun og hvid.

Du kan stadig være med i gavelegen…

Den sjove blog-gaveleg  “gave på vandring” kører stadig og du kan fint nå at være med endnu. Idéen er at du svarer på blogindlægget, og får en hjemmelavet gave. Som tak for gaven lader du legen køre videre på din egen blog og udlover hjemmelavede gaver til de første tre der svarer på blogindlægget…som så skriver indlæg på deres blogs osv osv.

Gaven kan være lille eller stor, det vigtigste er at den er hjemmelavet og spreder glæde der hvor den kommer hen…

Gave-legs-stafetten harjeg fået fra Unikarina – en skøn blog om huslige sysler, lige fra masketællere over muffinsopskrifter til genbrugsguld. Det er ren råhygge :)

En sand guldgrube…

Jeg føler mig som en af de gamle guldgravere her med min guldkorns-givende kundeundersøgelse… Der er allerede kommet en masse spændende inputs til hvad der mangler og hvad mine søde kunder gerne vil kunne købe hos Ko og Ko. Jeg havde nok en forestilling om hvad det er, men jeg har da fået åbnet øjnene for andre ting – ting jeg ikke lige havde tænkt på :)

Det er simpelthen fantastisk at kunne logge ind i kundernes bevidsthed og få direkte adgang til hvad det er de gerne vil have/kunne få. Jeg har lavet kundeundersøgelser et par gange, og hver gang går jeg mange gange rigere derfra ( nu tænker jeg mest på viden, ikke så meget økonomi, haha:) ) og ligesom den der tur i svømmehallen, tænker jeg “hvorfor gør jeg det dog ikke oftere”

KOM I GANG MED AT SPØRGE – DET ER SUPERVÆRDIFULDT OG NEMT! :)

Kundesurvey hos Ko og Ko

 

confused-monkey1Har lavet en lille kundeundersøgelse på netbutikkens hjemmeside, for at finde ud af, hvad der mangler i sortimentet…hvad det er kunderne vil ha`. Jeg ved det jo egentlig godt, i hvert fald til dels, mere almindeligt tøj og jeg er da også på udkig.  Så nu har jeg taget grisen ved trynen og spurgt hvilke mærker og varer kunderne gerne vil se i butikken – og der er allerede en god portion svar og ønsker om specifikke mærker.

Kundeundersøgelsen kører indtil d. 10/12, så jeg håber der kommer rigtig mange svar endnu, så jeg har noget at handle ud fra – og selvom det her ikke er netbutikken, må du meget gerne give dit besyv med – der er lige et link her…

SPØRGESKEMA

Jeg har brugt programmet fra www.surveymonkey.com – det er gratis at tilmelde sig og supernemt at bruge. Og tilbagemeldingerne er uvurderlige…:)

Efterårs-gaveleg…gave på vandring:)

 

UniKarinas blog faldt jeg over en skøn blog-gaveleg… Idéen er, at de første tre der lægger kommentarer til blogindlægget får tilsendt en håndlavet gave – lille eller stor, men håndlavet. 

Som tak for gaven skal modtageren skrive et indlæg om gavelegen på sin blog med link til gavegiveren – og sende håndlavede gaver til de første tre der svarer på indlægget…og sådan går legen videre landet rundt :)

Vil du være med kræver det blot at du leger videre på din egen blog – og at du sender mig en mail med din adresse til koogko@koogko.dk så kreerer jeg en gave til dig…hmmm, hvad skal jeg lave…bumm, bumm, bumm :)

Hornskeer med lugt…bare rolig, det kan ordnes :)

Jeg fik en frustreret mail fra en kunde der havde købt nogle babyskeer i horn – de lugtede fælt da hun ville bruge dem, sikke noget øv!

Der blev straks ringet til Peder fra Hornvarefabrikken, hvor skeerne bliver lavet og han kunne fortælle hvordan det hang sammen…

Horn er et naturligt materiale, der først skal have lov til at “sætte sig” eller afdampe inden det er helt klart til brug. Det vil sige at jo nyere horn bestikket er lavet af, jo større “fare” er der for at skeen lugter i starten. Lugten kommer, når skeen bliver stukket i noget varmt, jo varmere jo stærkere vil lugten være. Det går dog i sig selv igen når skeen ældes. Jo, det burde være i orden når man køber skeen eller bestikket, men da horn er et naturligt materiale, kan det være svært at sætte nøjagtige tal på hvornår hornet er klart.

Der er et godt gammelt husråd man kan benytte for at skynde på afdampningsprocessen – kærnemælk! Lad skeen eller bestikket stå i blød i kærnemælk, det tager lugten…

I Ko og Ko har jeg mest ting og sager til ungerne, så der er det børnebestik i horn og babyskeer der er til salg, men leder du efter ander hornvare-sager kan du kigge ind på Hornvarefabrikkens egen hjemmeside – jeg kan for øvrigt anbefale appelsinskrællerne :)