Ammepuder – en rigtig god hjælp
Ammepuder kan være en rigtig god hjælp – både når du amme, men også når du flaskemader dit lille barn. Man kan godt overveje om det er en overflødig ting, men har man først haft en ville man nok helst ikke undvære den
Du kan sagtens sidde med hynder og sofapuder proppet ind her og der – men med en ammepude har du styr på både baby og pude, og behøver ikke sidder og bekymre dig for om du taber det ene eller det andet i kampens hede.
Udover at støtte barnet så det ligger godt og trygt, så kan ammepuden give dig støtte når du skal sidde i længere tid ad gangen og amme…eller give flaske. Man kommer nemt til at sidde skævt eller til at spænde for at holde på barnet, men kan slappe bedre af i den tid det tager.
Mange vælger at købe ammepuden allerede inden barnet fødes for at bruge den som ekstra-pude i sengen i den sidste periode af graviditeten – dem der har prøvet det ved hvor svært det kan være at få ballonmaven til at ligge behageligt 😉 Det kan især være en god idé at vælge en økologisk ammepude, hvis du vil sove med den, da du der bruger puden i rigtig lang tid ad gangen og du sveder måske i den så der kan frigives ubehagelig kemi. En ammepude med speltskaller er dejligt tung og blød i det og giver rigtig god støtte.
Når du er færdig med at amme kan en ammepude snildt få ander funktioner i hjemmet – den kan ligge bag ryggen på barnet og støtte det når det øver sig i at sidde, og du kan endda få runde betræk, der gør at ammepudens “ben” kan holdes sammen, så du får en rede barnet kan ligge og sove i. Har du ikke et rundt betræk kan du evt. bruge et lille stræklagen, bare sørg for at det holder puden godt sammen, så barnet ikke glider ned på det koldt gulv.